Nu varer det ikke så længe før vi kan byde velkommen i Muldiversets butik og spisehus. I dag har vi publiceret den første udgave af menuen, hvor du kan se hvad vi serverer den kommende tid.

Værd at fremhæve er at vi torsdag den 16. august på menuen i Folkekøkkenet har:

  • Frikassé af økologiske Dalbakkegaard kyllinger
  • Vegetarisk sommerfrikassé på sommergrønsager fra Knuthenlund
  • Vegansk: Urtedeller og salater fra montren

Serveret med friskbagt brød af Lammehavemel, smør, salat med mormordressing og nye kartofler fra Knuthenlund

Fredag den 17. august sætter vi den sensoriske gastro-innovation på fuld kraft og fiskesuppe på økologisk Bisserup ørred med fløde og fennikelsalat, friskbagt brød af mel fra Lammehave og urtesmør.

Og vi er også så småt begyndt at forberede torsdag den 22. august hvor vi serverer grydestegt oksesteg med peberrodssauce, sur-sød sylt og nye kartofler. Og naturligvis også et vegetarisk alternativ til de som ikke lige er til kød.

Og udover maden vil du kunne opleve danmarks mest ambitiøse gårdbutik med hundredevis af biodynamiske og økologiske produkter, vores egne marmelader, syltevarer, curds, dukka og meget mere. Samt den økologiske mini-materialist med personlige plejeprodukter. Eller phytoteket hvor du selv kan sammensætte dine plejende teer. For ikke at nævne Muldiversets Akademi hvor du kan komme til middagsforedrag med spændende foredragsholdere.

Og meget andet. Vi glæder os til at se dig.