NYTÅRSTALE 2019/20
Kære alle,
Rigtig godt nytår…
– med indbygget spot på, at være inspireret og drevet af, at bidrage positivt til stort og småt, der bringer os godt ind i fremtiden.
Muldiverset er et bud på at sætte en kurs for en afbalanceret fødeforsyning. Vi er derfor helt i knæ af taknemmelig over, hvor enorm en opbakning vi oplever hver evig eneste åbningsdag siden 15. august 2019. Vi oplever den hjerteligste gensidige taknemmelighed og energi på at deltage og bidrage med.
Kursen er – som forhåbentlig er lige til at få øje på – sat efter enkelhed, autenticitet, transparens, naturlighed, sundhed, spiselige glæder og en dyb ydmyghed for at alt hænger sammen i en helhed. Hvert et tiltag og hvert et måltid i Muldiverset skabes her ud fra. Og vi oplever tydeligt, at det kan ses, smages, mærkes, høres og føles – og ikke mindst forstås herigennem.
Af hjertet tak for det!
Det er en øvelse at vælge sin synsvinkel på verden. Den kan se mere elendig ud end nogensinde, men den kan også være smukkere end nogensinde.
Jeg har ikke kunne undgå at skæve til denne elendighed i nogle årtier, velvidende at vidnesbyrdet over, hvad jeg nok ville komme til at få øje på, ville være nærmest ubærligt. Men, omvendt har det givet en dyb taknemmelighed over, at få mulighed for at identificere de mest iøjnefaldende elendigheder, vende dem 180C og så give et bud på en diametral modsat tilstand ud fra overskriften; hvordan kan vi mennesker brødføde os bæredygtigt og dybdesundt?
Af dette vilkår er Muldiverset opstået.
Siden 15. august viser det sig, at vi er ganske overvældende mange, der har fået øje på, at der er basale forhold i den moderne fødeforsyning, som kunne være meget klogere; meget anderledes, meget billigere og meget mere effektivt.
Det er måske ikke så romantisk at lave tabeller i en nytårstale, men fødeforsyning er blevet en meget kompleks størrelse. Det kan derfor give et nødvendigt overblik, at sætte det kloge potentiale overfor den eksisterende realitet. Det er også Muldiversets bud på en bæredygtig fremtid i fødesystemet.
Kolonne A Traditionel betingelse og vilkår for konventionelt landbrug |
Kolonne B Muldiversets bud Naturlovens betingelse og vilkår for landbrug |
Komplekst og intransparent | Simpelt og transparent |
Manipuleret natur, dyr, planter, muld | Naturens vilkår for natur, dyr, planter, muld |
Agrokemikalier og medicinske hjælpemidler | Permaskovbrugs- og regenerativt landbrugskundskab |
Kunstgødning | Kompost-, biologisk- og husdyrsintegration |
Globale værdikæder | Lokale værdikæder |
Tvangsmodning og –vækst af planter og husdyr | Naturlig modning og -vækst |
Vækstforcerende foder-, medicin- og gødningsdesign | Naturligt tempo |
Global og centraliseret lav husdyrs-gen-diversitet med lav modstandsdygtighed (få sædbanker med lav gendiversitet) | Bred husdyrs-gen-diversitet og naturlig udvikling med naturlig modstandsdygtighed |
Industrialiseret store og få monokulturelle landbrug | Mindre og flere biodiversitets landbrug |
Hybrid- og forædlede plantesorter designet til industrialisering/ masseproduktion | Ægte sorter med autentisk og intakt indhold af plantestoffer |
Global- og gensplejset husdyrsfoderproduktion | Lokal og landbrugsintegreret foderproduktion |
Nicheorienteret | Holistisk orienteret |
Al plante- og husdyrsproduktion er adskilt og betinget af kemikalie-, gødnings-, medicin- og forædlingsdesign | Al plante- og husdyrsproduktion er integreret og betinget af naturens vilkår og holistisk landbrugskundskab |
Menneske, husdyr, plante og muld er adskilt og baseret på et klinisk forenklet sundhedsparadigme | Menneske, husdyr, plante og muld er uadskilleligt og baseret på et klinisk og holistisk dybdesundhedsparadigme |
Adskillelse mellem menneske og fødeforsyning | Sammenhængskraft mellem menneske og fødeforsyning |
Industriel liberal fødeforsyning | Fødeintegreret samfund |
Klimabelastende | Bidrager til at løse klimaproblemer |
Eroderer muldniveau | Forøger muldniveau |
Lav smagskompleksitet og dermed lavt sensorisk potentiale i fødevaren | Naturlig kompleksitet og dermed højt sensorisk potentiale i fødevaren |
Nedsat gastronomisk potentiale | Naturligt gastronomisk potentiale |
Løsrevet fra et balanceret økosystem | Integreret i økosystem |
Store mængder til lavere priser | Naturlige mængder til naturlig pris |
Eksternaliteter ikke indberegnet i prissætning i værdikæde fra frø/ sæd til måltid | Eksternaliteter er en naturlig del af prissætning i hele værdikæde fra frø/sæd til måltid |
Hvad er det så der sker når man udlever vilkårene fra kolonne B?
Sanseligheden vækkes øjensynligt og taler sit helt eget sprog: Vores gæster ytrer med egne ord, at Muldiverset er et romantisk, hyggeligt, magisk, rørende, sanseligt, gastronomisk sted, hvor man dvæler og fordøjer i den tid det naturligt tager. Man har lyst til at blive hængende, mødes med sine venner, lære nye mennesker at kende, forstå nye sammenhænge, få endnu flere madoplevelser…. I kølvandet på denne magiske tilbagemelding er vores fornemme opgave, at gøre opmærksom på, at vilkåret for denne sanseoplevelse er alle elementerne i kolonne B.
Vi havde det på fornemmelsen og herfra kommer modet til at åbne Muldiverset, – alligevel er vi noget overraskede over så overvældende en respons.
Føde-forsynings-kvalitet er en flerdimensionel størrelse, som er flettet ind i hele økosystemet. Det består af tusindevis af delelementer, som i sidste ende udgør måltidet. Måltider har derfor indbygget tusindevis af funktioner og opgaver, som alle hver og én igen udfører en position i et balanceret økosystem.
Hver og en råvare har sin egen historie; Hvilket frø/ hvilken sæd, hvilken muld, hvilke vækstbetingelser, hvilken landbrugsform, geografi, høsttidspunkt, opbevaring, transport, emballering, afsætningssted, grossistled, tilberedning osv osv. Hver og ét element tæller i kvalitetsvurderingen.
Alt levende er en del af økosystemet, som vi ikke kan løsrive os fra. Når vi er i synk med det, oplever vi ægte fordøjelse, ægte mæthed, dyb sundhed, ubetinget sanselighed; naturlovens vilkår. Resultatet er b.la. den gode fordøjelse, som jo er ultimativ vigtig. Den er omsætningen af næringsstoffer i et ultra-forfinet biologisk tarmsystem, som i sidste ende – blandt andre forhold – udgør den enkeltes selvvurderede velbefindende. For når vi kan optage vores føde, da er vi veltilpasse.
Med denne lille nytårsberetning, håber vi at kunne vise, hvor smukt og klogt det kan være, at sidde ved spisebordet og spise os til et gigantisk bidrag til verdens sundhedstilstand og til et bedre klima. For når fødesystemet er i balance har det en gigantisk effekt på en lang række andre balancer, og omvendt!
I dette moment vil vi ikke undlade at citere Geof Rayner og Tim Lang for i deres bog ”Ecological Public Health” at udtrykke, at ”menneskehedens sundhedstilstand er identisk med økosystemets tilstand”. Med dette forstås, at jo bedre vi opfører os ift. bæredygtigt fødeforbrug, des bedre har menneskehedens sundhedstilstand det.
Vi vil også viderebringe Ghandis smukke citat; ”Vi er selv den forandring vi ønsker at se i verden” – nemlig at summen af den enkeltes gode gerning, betinger verdens tilstand. Og så er det jo helt fantastisk, at det ikke behøver være med forsagelser og smerte, men med glæde. Vi behøver slet ikke designe os til overflod – naturen er i sig selv et overflod og vi kan modtage den i ydmyghed.
Vi ønsker alt liv de bedste betingelser i 2020 og på glædeligste gensyn.
Birgitte Escherich