Vælg en side

Vi har aldrig lært så meget som siden Muldiverset åbnede 15. august 2019. Vi har i sandhed modtaget så meget næstekærlighed, tillidserklæringer, loyalitet, omsorg og humor. Og det er hverken envejs- eller tovejskommunikation. Det er flerdimensionel kommunikation mellem mennesker, intension, energi og velgørenhed (i ordets bredeste forstand).

Det er en human-alkymi med lykkelig facit for alt og alle. En gensidighed der rører ind i det dyrbareste. Det er et guldæg vi skaber sammen. Med det i fælles favn er vi godt begyndt og klædt godt på til den rejse, som vi står overfor i denne tid, i lyset af behovet for en bæredygtig fremtid.

Det gælder nemlig om at rejse alle gode kræfter – at skabe fælles grundlæggende værdier og grundvilkår for fremtiden, som vi kan holde ud, holde ved og holde af. Al energien skal kanaliseres hen i det opbyggelige. Se frem, hold hovedet oven vande og vær glad over at medbidrage til at løse udfordringerne.

Det er meget nemmere sagt end gjort. Og vi ville ønske at det var omvendt: Nemmere gjort end sagt. Der er brug for handling og praksis.

Vi skal i en fart have banet vejen for at praktisere bæredygtighed, både for udbyder og forbruger. For det vil langt de fleste gerne. Men, hvordan gør man? Hvis jeg ikke skal spise det ene, hvad andet skal jeg da spise? Hvis jeg ikke kan få det det ene sted, hvor skal jeg da hen og har jeg tid til det. Uret tikker og tiden er knap. Vi bliver udmattede og puff, så mister vi energien på det. Lige inden vi mister den, er den fremragende. Vi fik øje på noget der er bæredygtigt og vi har lyst til at handle på det. Lige præcis her skal vi bevare den gode energi og værne om den. Den skal kanaliseres hen et sted, hvor der er frugtbart og nye bud på bedre tider. Her må vi love hinanden at vi bruger alle de kræfter vi har, så vi kan få denne her verden på en ny og bæredygtig kurs. Mist ikke pusten. Bliv i det store billede. ”When something goes low, we go high”.

Muldiverset er et skub til en kurs, som vi tror kunne være et bud på et bæredygtigt fødesystem. Og vi er ikke de eneste der arbejder for sagen. En global energibølge nærer mange kræfter ud i det bæredygtige fødevarelandskab. Og der hvor det praktiseres til fulde, er der masser af muligheder for at afsætte de gode fødevarer. Eksempelvis er nye landbrugs-former og -finansieringer opstået og unge mennesker søger på landet for at skabe et liv med naturen som arbejdsplads i lyset af at skabe bæredygtighed for dem selv, for mulden og for deres kunder. Afkastet er en rig belønning til vores ur-årvågne sansesystem som prompte ræsonnerer på de dybdevitale fødevarer.

Der er mange ting i det. For det første var der ingen der fandt på det. Det var naturen selv, der banede vejen for denne bæredygtighed – deraf ordets betydning – denne betingethed er meget rørende, det huskes og det lagres i kroppen. For det andet er vores fordøjelse en intelligent størrelse, som fortæller os i hvilken grad at den mad vi spiser er dybde god (læs holistisk god) – det er en uundgåelig glæde. For det tredje er sansningen af at bidrage til en sund cyklus mellem menneske-muld-natur-sundhed meget større end vi kan tænke os til. Vi behøver ikke tænke, det vil af sig selv give et afkast af fuldbyrdet mening. Det er skønhed.

Her må jeg nævne årets dokumentarfilm: ”Kiss The Ground”, som skildrer klodens frugtbarhed, begavelse og logik. Ingen teknologi, ingen hjerne, ingen skattesystemer, app’s og business kunne nogensinde designe noget lignende. Det er opmuntrende at der findes holdbare løsninger på alverdens problemer lige for næsen af os. Og vi skal endda ikke ulejlige os med at opfinde det. Ingen skal have patent på det. Det er naturen som læremester.

Filmen åbner billedligt- og i realiteten døren til et landskab af frodighed for et fuldbyrdet begavet design der kan brødføde verdens befolkning. Den viser en oplagt uundgåelig kurs, der med en forbløffende enkelthed kan danne det sunde grundlag for denne verdens udvikling af bæredygtige løsninger på meget af det der gik galt; nemlig at føde er første trin i Maslow’s behovspyramide.

Det betyder, at føde skal der unægtelig til og, at hele verdens eksistensberettigelse med fordel burde være funderet i et demokratiseret fødesystem. Dette ville kunne ernære hele verdens befolkning samtidig med, at det balancerer økosystemet. Der er dermed en cirkulær årsags-sammenhæng, hvor det ene er dets andet vilkår. Sådan er det med alt levende. Livet på kloden vil simpelthen stå på skuldrene af dette vilkår – præcis som i Maslow’s behovspyramide, præcis som naturen viser og præcis som forskningen i øvrigt kan bevise. Hvis dette fundament fuldbyrdes vil lange globale intransparente værdikæder i fødesystemet langsomt centrere sig i mindre lokale enheder i korte værdikæder som skaber resiliens, transparens, logik og den balance vi dybest set alle længes efter.

Kort fortalt viser filmen, hvordan regenerativ forvaltning og dyrkning af landbrugsarealer, dels kan binde ultimative mængder af verdens C02-problematik i mulden. Den kan simpelthen lagre/binde C02 fra luften i rig hummusdannelse i mulden gennem en række helt naturlige landbrugsteknikker, som der sådan set ikke er noget nyt i: Kompost, integreret husdyrshold, ingen pløjning, afgrødeskifte i cirkulære skift, udveksling og ikke mindst konstant afgrødevækst – ingen golde marker. Dels hvordan vi kan sikre at mulden bevares og ikke eroderes til ørken, som desværre med sande er skræmmebilledet for de næste årtier, hvis ikke kursen omlægges. Sidst men ikke mindst, hvordan man hermed kan sikre en høj og naturlig beriget råvarekvalitet, som ville betinge menneskers og dermed økosystemers sundhed. I det sidstnævnte er demokratiseringen indbygget i madpakken; at alle får lige adgang til sunde råvarer fra økosystemintegrerede landbrug. Sådan er det desværre ikke i dag. I dag er det et faktum at fejlernæring (og fedme) baseret på forringet føde er større end sult.

Budskabet i ”Kiss The Ground” er også et forenklet fødesystem, nært på forbrugeren på ovennævnte vilkår. Dette praktiseres allerede og er påviseligt langt mere udbytterigt end den monokulturelle landbrugsindustri. Alle er glade; fra regnorm til madpakke til modermælk.
Det aller mest smukke er, at det er naturens design. Det er ikke en holdning, men en naturlov. Det kan ikke diskuteres. Dem der kæmper imod dette naturbetingede faktum skal have flere kram og mere kærlighed ind i forretningsmodellen. Hvilken lettelse ikke at skulle argumentere for bæredygtighed, men at det bare er. Det er i sandhed til at blive rørt over, at noget så ubetinget danner grundlag for det gode liv. Det er sand skønhed. Og måske den eneste betingelsesløse tillidsskabende trofaste kilde til det væsentligste i det moderne samfund i den antropocæne tidsalder, hvor vi er vant til at mennesket definerer og udbytter alt til omveksling for penge. Det er også det vi bliver syge og stressede af – især børn er ekstremt sensitive for denne ubalance (som jeg i parentes må udtrykke også er det ubalancerede fundament, som folkeskolen er skabt på)

Naiv? Nej, slet ikke. Vil vi overleve? Ja, det vil vi gerne. OK, så på med arbejdshandsken alle mand M/K/H. Fat mod. Mærk efter i maven. Vær stærk. Udvis kærlighed. Spis nært. Sænk tempo og få øje på det der glipper i hastigheden. Her ligger gaven.

Ved årets skål til tærsklen 2021 må vi hylde at vi har den største mulighed nogensinde for at gøre den væsentlige forskel – ”lærredet” er visket tomt. De velkendte modeller virker ikke rigtig mere og vi kan selv male vores inderste ønsker om lige præcis den verden vi ønsker os. Det starter lige NU, oven i købet med den belønning at blive klogere, kærligere og sundere. Hvad mere kunne vi ønske os…

Lad os skåle for det begavede, det kærlige og det ubetingede.
På glædeligste gensyn i Muldiverset torsdag den 14. januar kl 12 og mange kærlige hilsener fra
Kim & Birgitte