Muldiverset Catering

Få vores madfilosofi med til dit arrangement

Oplev en ultrasensorisk tilfredsstillende fest, fødselsdag, reception med mad fra Muldiverset

Om du holder din fødselsdag, et frokostarrangement i din virksomhed eller skal bruge drikkevarer og snacks til en reception, kan Muldiverset Catering hjælpe.

Når vi leverer catering er det med udgangspunkt i vores filosofi omkring biodynamik, økologi, bæredygtighed og vi følger vores grundlæggende gastronomiske linje hvor vi både kommer omkring verdenskøkkenet med rod i dansk sæson og det klassiske danske køkken i en mere innovativ version.

Til gengæld har vi ikke et menukort. Baseret på sæson, tilgængelige råvarer og dine ønsker sammensætter vi en menu som passer til den aktuelle situation. Det kan være  alt fra et udvalg af smørrebrød – også vegetarisk – over salater og tilberedte lette retter eller festmiddagen til den store fødselsdag, til dybstegte brødchips med grøntsagsdip til receptionen. 

Har du spist hos os, kender du stilen. Ikke traditionel suppe, steg og is men masser af spændende smagsoplevelser fra råvarer af ekstremt høj kvalitet og tilsmagning så englene synger. Og du vil også opleve mad med et højt indhold af vitale grøntsager som mætter og giver umiddelbar livsglæde – em god start på et godt arrangement.

Og vi leverer natuligvis også friskbagt brød, kager, kaffe, chokolade til kaffen og alt i drikkevarer – økologisk vin, øl, vand, saft. 

Hvis vi leverer, det passer med dit arrangement og i øvrigt er praktisk muligt, slår vi gerne på glasset og fortæller kort om maden og vores principper. 

Ring til os på 427 427 70 eller skriv på info@muldiverset.dk for at høre mere om mulighederne. 

Gastronomisk Filosofi

  • Muldiversets køkken er flexitarisk (grønt kommer før kød, men begge dele indgår), men der vil altid være et vegetarisk alternativ
  • Råvarer er som mindstemål økologisk certificerede og helst biodynamiske fra regenerative landbrug
  • Hvis vi enten selv har produceret, har fuldt indblik i en råvare (f.eks. frugt eller grønt fra haven) eller ved vildtfanget fisk og skaldyr, kan vi fravige kravet om certificering
  • Råvarer skal i videst omfang være lokale og kun hvis vi ikke kan få en given råvare lokalt, går vi regionalt, dansk eller udenlandsk
  • Vi arbejder altid bæredygtigt, cirkulært og i videst muligt omfang uden madspild
  • Maden tilsmages efter vores unikke sensoriske principper